Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
August Strindberg II 219
Det blivende store er hans trodsige uforanderlighed
gjennem alle forandringer, hans naivt udfoldede selv-
herlighed som digter, enten han laaner proletarens
had sin stormrøst eller som hjernearistokrat raser
mod Tsjandala, enten han fornegter alt høiere væsen
eller han pisker sig med bodssvøber og istemmer
Credo. Han har ikke skrevet en linje, som kunde
være skrevet af nogen anden, og der findes ikke en
træt side i hans verk. Hans stil er uforlignelig i sin
simple smykkeløse klarhed og magtfulde tyngde. Det
er en hel stammes energi fortættet i hans sprog.
Geniet ældes ikke. August Strindberg fylder seksti
aar. Hans navn var uveirssignalet for en slegt, som
er færdig, og han er endnu idag stormens aand i
svensk literatur, den store stemme i de skoge, hvor saa
mange fugle fløiter. Hvor den fylder i kronerne, og
hvor spæde alle melodier klinger under dens mæg-
tige brus. Og nu som før er det en vaar, den varsler,
en gryende, evig ventet tusenaars vaar, et nyt rige,
en fremtid, en livets forvandling om ikke før saa
gjennem dets undergang. —
IL.
Intima Tealern indledede dennegang sit gjæstespil
med «Kamraterna», et typisk arbeide fra de store
ottiaar, den egentlig heroiske tidsalder i den over-
vældende Strindbergske digtning. I dette stykke som
i «Fadern» og i «Fordringsågare» har man den
Strindberg, hvis billede engang for alle har fæstet sig
i bevidsthederne under titelen «Kvindehaderen».
Der forekommer ikke i sproget noget dummere ord.
Thi det betyder intet, det peger ikke paa nogen reali-
tet. Der gives ingen kvindehadere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
