Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 Gustaf Frøding
er gjenfødelse og ikke gjenklang af den hebræiske
poesis underverk. Froding har skrevet bibelske fan-
tasier, som langt overgaar Byrons «Hebrew Melo-
dies» i magt og vælde, men han har stillet dette
digt i spidsen for sine vårmelåndska låtar, og ingen
er i tvil om, at denne sangenes sang er lige vårme-
landsk som «Vallarelåten«. — Hans suverænitet som
digter beror ogsaa derpaa, at ingen poetisk udtryks-
form er ham fremmed. Han er som en vis hersker
over mange folk: Han taler alle sine elskelige under-
saatters sprog. Han betjener alle instrumenter med
den samme virtuositet: guitar og trækspil, mando-
lin og banjo, og om det kniber paa forstaaelse blandt
svarte morianer, saa «spelar han paa stofvelknekt
och spelar ganske bra.»
Han kunde iføre sig den romerske toga og byde
den udarmede levemand resignationens haarde trøst
og horatisk visdom i sapphiske strofer: Naar du sid-
der i den lave taverne og er skive for drukne hetæ-
rers og uslingers spot, saa beklag dig ikke, o Pu-
blius Pulcher. Kanske til minde om de formuer, du
har sløset paa hendes ungdom, Lalages gamle ryn-
kede hænder vil række dig lidt vin og oliven. Sørg
ikke over lykkens ubestandighed og venners tro-
løshed.
Thi
lifvet har kastat sin mask och med låittare sinne
— går Du til Hades.
Og med den samme selvfølgelige sikkerhed be-
hersker han, naar han vil, rococcotidens poetiske slil
og fremtryller han gjennem dens snirkler og mytho-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
