Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck 253
blomstre, de vil elske, og de hader alle lige haardt
og omsvøbsfrit den sure høst, visnetiden, alderdom-
men.
Dette had er hos kong Agilulf tragisk, fordi det
er afmægtigt og han selv ofret. Han staar endnu i
sin manddoms sene, men hældende styrke, da ulyk-
ken besøger ham og aabner hans øine for den ubøn-
hørlige lov, at kjærligheden ikke kjender nølende
efterblomstring, vankelmodige sensommerskud. Én
anden, en ung mand, har været hos hans elskede,
og han ved derfor, at hendes blod ikke længere kjen-
des ved ham, hvormeget end hendes tillid og hengi-
venhed, hendes øine endnu bare søger til ham og
ingen anden. ;
Dronning ’Teudelinga befinder sig nemlig i hen-
hold til Boccaccio i dyb uskyldig uvidenhed om, at
nogen anden end kongen har været hos hende. Hvor
der er poesi, skal man vel vogte sig for at frem-
komme med realistiske indvendinger og gisninger,
ellers vilde jeg sagt, at vistnok er i mørke alle kalte
graa, men vel neppe alle elskere. Lukker man
øinene for denne usandsynlighed, er opslaget til den
tragiske handling givet. Medens dronningen helt gi-
ver sig hen i opblussende forelskelse til sin graa el-
sker og mage, bliver hvert af hendes kjærtegn for
ham en ny kvide. Paa hendes:
Vor kjærlighed blev vin, vor vin blev rus,
vor rus vor lykke — —
kommer det langsomt og hæst fra ham:
Men kommer der et eneste dryp af fremmed gjær,
er vinen skjæmt — —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
