Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
& Naturliv
En times tid senere er dørene lukkede, og den lille
by ligger i mystisk stilhed under den blege himmel.
Dampskibet lægger fra bryggen med sin uundgaae-
lige søndagslast af ægtemænd til Kristiania. Alle
fruer vinker og vifter, og ude fra bryggehodet presses
et maageskrig efter en bortdragende: Du maa ende-
lig ikke glemme melonen !
Hvide brune røde rullestene, hvide brune menne-
skekroppe, hvide røde badedragter, graneskog bag, en
jevn: spænding i det glatte havlegeme, øerne fjernt
ude svømmende ovenvande i blikstille og solsteg. Det
gnistrer i sandkornene, og hedebølgerne dirrer syn-
ligt i skogranden.
Af alle befrielser er befrielsen fra klær den høie-
ste. Al sorgløshed er forvist fra det beklædte men-
neske og kommer igjen til det nakne. Al menneske-
lig hæslighed kommer af kulden, som tvinger det ind
i uld. Ulden er den stjaalne hud. Den er tegnet paa,
at mennesket har vendt solen ryggen og forladt sin
animalske lykke og sagnagtige uskyld.
’Hundrede skridt fra os — — ligesom skyggen min-
ker, jo høiere solen stiger, saaledes aftager blufær-
dighedsdistancen med den øgende hede; i begyndel-
sen af badetiden er den tusen skridt — hundrede
skridt fra os bader en fedladen herre, en families
øverste, og afkommet mylrer om ham i bølgerne.
Han har forladt regnskaberne og vendt tilbage til na-
turen. Han er ikke borger længer, men triton, og
hans kvinde har tang i haaret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
