Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smaa jydske breve 41
Men det kan være det samme. Vinden staar paa
land og visker ud ens fodspor og alle andres. Ingen-
ting kan skrives i sand. Dette land er som vore egne
vidder. Det regjeres af den store egenraadighed, og
man gaar og gaar, og alle ens plager svinder ud i de
store afstande.
TIT;
Paa landet om sommeren er der en time over alle
andre. Da synes selve tiden at hvile og solen at staa
stille i sit løb. Det er middagen, timen mellem tolv
og et. Det blir stille, idet arbeidets seierverk holder
op at knirke, stille saa det dybe aandedræt av allivet
nemmes. En stampende hestehov inde i stalden, et
glinsende hanegal, den gnuggende lyd af en gris, som
skubber sig mod bingekarmen —, det er samdræg-
tige klange under sordine, og menneskeøret under
halmhatten skjelner instrumenterne, men sindet fan-
ger takten i sommerens summende spil.
Derude over heden skjærer viberne sine snare buer
i soldisen, med hvin som rifter i silke. Lavt over ru-
gen tumler lærkeunger og gaar paa hode tilbunds
igjen mellem straa. Nellikerne og de blege karse-
blomster paa grøftekanterne virrer under humle-
kroppe, og paa digerne flimrer hvide duske af saxi-
fraga.
Det store tun ligger hen i solskinnet, og inde i
drengestuen sover røgterne middag. Den ene er kom-
men til at ligge paa ryggen og begynder at snorke.
Det er en svær jyde, og han snorker med en mægtig
lyd, som ruller mellem væggene og faar ruderne i
herskabshuset til at klirre, Det store tun ligger hen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
