Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bå Sommerbrev
er havet! Der er bjergene! Dette er jorden! Ogien
gysen af velbehag over kulden efter nattens lunhed
og foran dagens hede vækkes og vaagner denne jord.
Der springer lanser op af østen, farvede i skjæret
fra det endnu usynlige baal. De slynges ud og ryk-
kes tilbage, lunefuldt og lynsnart, det er en uhyre
bundt af strittende og glimtende odder, hvis uro
tusenfold uroligere splittes og bævrer i gjenskinnet
i det violette hav. Denne lysvaagnen i morgenens
lydløshed! Denne opflammen i morgenens kulde!
Denne vælde i fornyelsen, og nyhed i gjentagelsen af
skabelsens vidunder!
I østvæggen af klippeøen, høit over havet, ligger
den umaadelige Mithras hule, aaben mod solens før-
ste straaler. Der var engang mennesker, hvidklædte
mennesker, som mødte dagen med hymner, medens
de holdt skaaler med varmt blod op mod dens luer.
Men i hundreder af aar har hulen staaet tom, og ly-
sets alter ligger paa bunden af havet, og det er ikke
menneskestemmerne, men de døde klipper, som klin-
ger mod solopgangen, det er stenene, som taler.
Men ingen Ø er i solens vold som denne. Den staar
selv rankt op af havet som et evigt alter for den
lyseste Gud. Med myrter og druer. Omfraadet af en
lysflod, som trænger ind i dens kløfter og grotter og
funkler derinde i eventyrlige prismebrudte farver;
med kobberglød i skrænterne, med blændende kridt-
glans i alle husvæggene, med svalt havbundslys un-
der rankeværket i vinhaverne — dette er Soløen!
Disse steile kysters digter, den gamle blinde fra
Chios, sang om den rosenfingrede dagning og om det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
