Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brev om vind og veir 1
oven, da vilde han have spændt et skind for denne
hule og han vilde ligge og rage i gløderne og kjende
sin forladthed og lytte sig til religion — til gru og
bæven for den vrede storhed, som dured derude ...
for veirguden, uveirsguden . .. Han, som ikje fin-
der ro i barometerstanden !
Ja veiret og vindene. Himlen har stadig et tvilag-
tigt udseende. Jeg skotter ned i sjægten. Der er me-
get vand i hende; kanske hun ogsaa lækker for alt
det jeg ved. Isaafald vil vandet smage brakt, tænker
jeg opfindsomt. Det skal ogsaa undersøges.
Om han ikke snart skal bedage sig? Men der kom-
mer en roende om odden. Han maa slæbe paa en
tung farkost, for han ror som om vandet var seigt
eller som om han bugserte en holme. Nu tar han
peiling af det andet land, men i tidens løb vil han
komme paa høide af min havn, og da har jeg be-
stemt mig til at praie ham. Det varer. Jeg følger
med spænding siget i hans bevægelse, og endelig:
Hallo! Ohoi! Det er en gammel mand, ja han er
ganske stengraa af alderdom.
— Hvad heder denne øia? roper jeg.
— Hæ? svarer han.
Det var ogsaa et naudent spørsmaal, men siden jeg
engang har opholdt manden og henvendt hans in-
leresse paa sagen, maa jeg ikke gi mig. — Hvad he-
der denne øia? skriker jeg. Han skaater, og jeg op-
løfter min røst og gjentar mig selv for tredje gang.
Han dvæler en stund med albuerne paa aarene, saa
dreier han langsomt baaden og ror resolut helt ind i
bunden af viken. Derpaa lægger han op aarene og
stiger i land, og saa kommer han.
— Guettermiddag, siger han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
