- Project Runeberg -  Samlede skrifter / Bind IV. Epistler /
77

[MARC] Author: Nils Kjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hummeren MA

over skumle jungler af vaiende alger, over en hem-
melighedsfuld, menneskefremmed verden, skilt fra
hverdagseftermiddagen ved en flere favne tyk, speil-
glasklar vandrude.

Nedsænket i denne verden tager teinen sig ud som
et stykke civilisation i en urskog. Den virker tilfor-
lådelig, gjæstevenlig, vinkende. Den ligner formelig
en liden missionsstation. Jeg ligger over baadripen
og beundrer den gjennem vandkikkerten. Og maa
imdrømme for mig selv, at den netop har karakter af
et paulun. Svaie, fremmedartede vækster skygger
over indgangene ... fredens tærskler, og derinde er
bordet dækket, hjemlig mad i al tarvelighed, tak lidt
rakørret. Ja slig tar det sig ud her ovenfra, set med
vore øine. Men jeg glemmer alligevel ikke et øieblik,
atidet’er.en teine.

Den næste morgen er jeg paafærde i otten.

Det er blødt graaveir og ganske stille. Alle er
enige med hverandre; havet og luften og holmerne;
og ingen vil rigtig vaagne. Et plask af en fisk i vand-
skorpen vækker en vid ring af forundring, men læn-
ger ude har rigtignok maagerne alt begyndt at røre
påa sig. Jeg ror forbi en odde og skræmmer et par
blundende kobber, saa de buser tilsjøs. Paa et lidet
skjær tripper et kjeldepar omkring og ustanselig
forbi hverandre, mens de morgner sig. De siger
ingenting og undgaar med flid at se paa hverandre
saa tidlig dags. De har været længe gift! Etsteds
over fra Lyngholmen klinger rødstilkens allerlyseste
fløjitetoner. — Nu skimter jeg dobberne over mine
teiner; jeg nærmer mig med sagte aaretag og i en
viss spænding. Dernede slumrer vildnisset; det er
umuligt at se om noget er indtruffet i nattens løb,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:59:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/knsamlede/4/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free