- Project Runeberg -  Samlede skrifter / Bind IV. Epistler /
106

[MARC] Author: Nils Kjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106 En romergade

ser til en musik som sjelden lokkes frem af ædlere
instrumenter end klaverlirekasse, og de indlader sig
sjelden paa andre forestilinger end de traditionelle
pryglemimer. Men maskerne tilhører ofte et høiere
fag, dem vi kjender fra de ældste folkekomedier og
ned til Goldoni: en elsker i allongeparyk og med
blomstrende sminkekinder og hans fortrolige, en brig-
hella med sort og krumnæset og djævleblændt skurke-
fjæs.

Kjærrene drager videre, og publikum spreder sig.
Bare vore urokkelige solslikkere blir igjen. Det store,
triste hus over gaden er et asyl for uskadelige og ulæ-
gelige sindssyge, og op mod solvæggen under de jern-
sprinklede vinduer læner de ledige medmennesker
sine kroppe og nyder betragtningens hvile. Jeg ved
ikke, hvor mange har sagt det, men det er et af
visdommens siste ord, at alle fornøielser har sin pris
og alleneste glæden er gratis. Den byder sig ligelig og
rigelig til menneskene og bier paa dem den lange
muntre dag i alle solvægge. Der gives ingen spildte
dage i de solbeskinnedes samfund, deres sind luner
sig harmløst som tusenfryd mellem alle tilfældige
tanker, og alle kartgrønne protester mod livets smi-
lende ufornuft forgyldes humoristisk af det omfav-
nende solskin.

Og alligevel og tiltrods for at jeg nylig har læst
Vilhelm Andersens livspoetiske og livstilfredse be-
tragtninger, eller kanske netop derfor, er det mig
paafaldende, hvor lidet glade de ser ud, de sammen-
drevne dagdrivere mod galehusets solvæg. Jeg har
tænkt mig, at kanske en eller anden uvæsentlig om-
stændighed som sult eller sygdom eller husvildhed
har lagt en viss dæmper paa deres naturlige og umid-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:59:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/knsamlede/4/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free