Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det evindelige stræv er
maalmænd: Samlere af sjeldne gloser, runesmede
med sans for mørk tale og saganat, nationale enthu-
siaster, for hvem ethvert gammelt henlagt og tids-
fortæret ord var et klenodium til skrift og søndags-
brug, romantikere, som for alvor drømte om et frem-
tidssprog for Norge, hentet lige ud af middelalderen.
Faar slige mennesker engang trang til noget praktisk,
blir det til et eller andet volapyk.
Fra sine begyndelser hænger maalstrævet sammen
med den romantiske historieopfatning, som har fun-
det sit prægnante udtryk i ordet renaissance. Man
har gjort et skille mellem dage og nætter i historien,
mellem tidsaldre i drøm og tidsaldre i daad, og man
har lænket en ny dag til en svunden, den moderne
tid til den græsk-romerske oldtid med et ord, det be-
tegner hele denne tankegangs uefterrettelige symbolik.
Den store renaissances historikere har trukket
denne grundlinje, der ikke desto mindre er en sort
streg over kjendsgjerningerne. Hver tid er et urolig
omhverandre af dødt og levende, af levninger og
fornyelser, af fremadhigende og bagudvigende viljer,
af opdrift og træghed. Det er menneskenes ujævne
fodtrit gjennem tiderne, som gjør historien for rig
og mangfoldig til at indespærres i de altid forenk-
lende, altid forvanskende teorier.
Det er paa denne lille udflugt fra sammenhængen
ikke tid eller sted til at tale om, hvor liden umid-
delbar tilknytning den store renaissancekunst havde
til oldtidens, hvor naturlig og langsomt den tventi-
mod grodde ud af middelalderens, hvor lidet dens
mænd havde tilfælles med tidens pedantiske antik-
varer og oldtidsberusete humanister, og hvor slet
deres aandsart er karakteriseret, naar den kaldes
1% — Nils Kjær. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
