Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Praktisk maalstræv 205
mor . . . det som bur i vores alles hjarta, sjøl um
tunga hm! sjøl um tunga hev vandra i utlendigheit
og spraaklegt myrke. Mine vener! Vort folk er eit
folk, som lengje hev sakna den store velsigning aa
vera eit folk. Me hev vore kløivde politisk, me er
enno kløivde i spraak. Mistru og usemja hev raadd,
der tillit og kjærleik skulde fyreina. Men som me
samla oss i det store aar nitten hundrad og fem, slik
vil me ogso samlast um den store sak, som no skal
avgjerast, som diktaren sa: «inden aarhundredet
nedrødmer.» Lat høgre og venstre einast um denne
store folkesak, som ogso er ei kristen sak ...
Præsten sætter sig og tørrer sveden af sin pande.
Klokkeren: Eg fyreslær, at me nominera præsten
med akklamasjon.
Anden bonde: Hva slag?
Første bonde: Hysj Opom’en! Det er landsmaal.
Det betyr, at du skal klappe i næverne, hvis du vil
stemme paa præsten.
Anden bonde klapper forsigtig og i ensomhed.
Klokkeren: Præsten er nominera med aåakklama-
sjon,
Scene III.
Bønderne har forladt lokalet. Præsten, klokkeren,
seminaristen og turisten er alene tilbage.
Turisten: Maa jeg faa gratulere, hr. pastor. Det
gik glat.
Præsten: Ja det er ganske underlig velsignet. Man
taler til folkets hjærte, naar man taler til dem i deres
eget sprog. Der er vaar i luften.
Turisten: Det er jo saa temmelig sommer, hr.
pastor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
