Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rousseaus skygge "41
nemmelse af vor sommers uvarighed. En enkelt fri
gran kaster skyggen indover marken, hvor jeg ar-
beider — en stor silhouet, en skikkelse, et præstelig
omrids — Rousseau i sin armeniske kaftan . .. Det
er skyggen, som er faldt ind over mine betragtninger.
— De havde ret, Jean Jaques, ogsaa deri, at De
var det bedste af alle mennesker. Men var De egent-
lig en eneste gang lykkelig?
— Det var, naar jeg ikke netop manglet det aller-
nødvendigste, at jeg følte mig som den allerulykke-
ligste blandt de dødelige.
— Ja, De har fældt mange taarer i Deres liv, men
De fortalte engang, at De kunde sidde paa en sten
ved stranden i timevis og more Dem med at se taa-
rerne falde i vandet og danne ringer. Det tyder ikke
påa fortvilelse?
Skyggeansigtet mørkner. Han fordrager ikke gjøn.
— De citerte nys et vers, siger han, Cétait de
P”Allemand. Voila au moins une de mes pensées bien
traduite. Eders videnskabelige hoder tilhører frem-
deles det Holbachske koteri. Man paastod, at jeg
ikke vilde holde ud i tre maaneder i ensomheden
borte fra deres Paris, deres videnskabelige vrøvl og
deres theater. Men havde det ikke været den for-
dringsfulde madame d”Epinay, som bestandig kjedet
sig — —
Og Therese, lægger jeg i tankerne til, men siger:
— Ja hun var Dem til plage, fordi De ikke elsket
hende.
Havde det været madame d’Houdetot — —
— Men hun elsket en slubbert, som sad og snor-
kete, da jeg forelæste hende mit brev til Voltaire.
Skyggen fortaber sig i sine bekjendelser, som læ-
3 — Nils Kjær. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
