Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vestlandsreise Æg
gjørende stille efter dem. Da har de endelig faaet
anbragt sig i en passende hvilestilling — —
Nu begynder toget for alvor at stige. Vi er forbi
den sidste station i østlandsbygden, over skogene og
oppe i smaabjærkenes region — det bærer indover
Ustedalen, vi har alt passeret den første sneforbyg-
ning. Det store vand tilvenstre — det er vel Usta-
vand — ligger mørkt og foruroliget under de flag-
rende kast af vinter fra Hallingskarvet. Vi ruller
ind i den store norske ørken.
II:
Finse har en storartet beliggenhed: ved bredden
af en isflade, som i aarets varmeste maaned for-
vandler sig til et graat vand, med graa nuter trindt
omkring og Hardangerjøkelens blaagrønne brudte
isvægge og mægtige sneryg opskudt hinsides vandet.
Man tror sig hensat til et nybygge i Klondyke eller
Østsibirien. Her gror naturligvis ikke en busk, end
ikke en dværgbjerk, men paa bordet i fjeldstuens
venlige spisesal kan man gjøre studier i den alpine
flora: der findes bergfruer, isranunkler og reinblom,
men udendørs formoder jeg selv disse haardføre
planter frister et kummerlig liv. Selve dyrelivet er
armt. Intet sagn om fuglekvidder. En sjelden gang
en gammel ravn, men en mængde lemæn.
Jeg har bestandig hørt disse dyr berømmes som
paradigmer paa det koleriske temperament, og jeg
benytter mit høifjeldsophold til at experimentere
med déres uimodtagelighed for uskyldig spøg. Dette
er vistnok en spinkel sidegren af naturvidenskaben,
men den er hidtil ganske sørgelig forsømt. Det har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
