- Project Runeberg -  Samlede skrifter / Bimnd V. Epistler og noveller /
49

[MARC] Author: Nils Kjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vestlandsreise 49

øienhold i civilisationens forpost. Denne natur er
ganske vist ophøiet og overvældende, men mit øie
er sundt enig med bondens derom, at den er styg. Al
denne graasteinsherlighed gjør sindet sultent paa næ-
rende indtryk. Naar man ikke engang kjender nav-
nene paa nogen af disse nuter, er de ligesaa inter-
esseløse som de ubeskrevne gravmonumenter i et ud-
salg. Desuden henvender de sig bare til den næs-
viseste menneskelige egenskab: ærgjerrigheden. Man
maa endelig have været paa toppen af den høieste
og kunne fortælle det, hæsblæsende af bedriften og
biomstændighederne, for at føle betydeligheden af sit
jeg. I denne forbindelse vil jeg ikke engang tale om
et saa kompromitteret punkt af kloden som Nord-
polen — —

Fra min første allerede noksom omtalte reise vest-
over har jeg en liden erindring: Det var ikke saa
langt her fra Finse — indover mod Laaghellerhøg-
derne. Det var i skumringen, og det regnet, regnet.
Det regnet. Jeg havde sat mig paa en sten og lod
det regne. Da blev jeg vår en underlig lang og lidt
skjæv skikkelse, som sindig, men uden tøven og
vankelmod nærmet sig. Jeg saa den som gjennem
strengene paa en utænkelig tætstrenget harpe. Det
var en mandsperson, og han begav sig forbi mig, og
jeg havde hans udseende paa mindre end to skridts
afstand. Han var sortklædt og langskjødet, ualmin-
delig sortklædt og langskjødet, og idet han pludse-
lig vendte hovedet, saa jeg, at han manglede ansigt:
det var udvisket af et uransagelig smil, der svævet
blaalig og ensomt i regnskodden som fosforglorien
om en bedærvet sild. Han holdt paraplyen — thi
han anvendte tillige paraply — høit hævet over en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:59:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/knsamlede/5/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free