Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Den stjaalne frak
stjaalet vinterfrakken, lykkes at vri sig unna? Det
var tydelig at alle mistænkte hverandre, men gjen-
nem tykt og tyndt følte de solidarisk.
Der blev en pause, og nu vilde digteren gribe or-
det. Han reiste sig, tørkede panden og begyndte:
— Signore sindaco ...
Men længer kom han ikke, for nu vendte syndikus
sig til mig og spurgte mig nøiere ud om den paletot,
den svenske herre havde laant af mig og hængt igjen
paa hotel Tibér og som altsaa var forsvunden.
— Jo, sagde jeg. Den var kjøbt i Paris, var yderst
moderne af snit, indsvungen i ryggen og med io store
skildpaddeknapper sammesteds.
— Og farven?
— Den var gul, nærmest hvedegul, sagde jeg ...
quasi un giallo di grano.
— Undskyld at jeg gaar i detaljer, blev syndikus
ved og begyndte atter at svinge med sin monokle. —
Men skulde herren tilfældigvis huske farven paa
kraven?
— Il båvero. Jo naturligvis . . den var papegøie-
farvet . . . colore di papagallo,
— AÅAltsaa grøn.
— Ja, ufattelig grøn.
Syndikus reiste sig, klemte monoklen mod øiet og
betragtede mig stumt og længe.
Først nu opdagede jeg, at jeg stod der lyslevende i
min begrædte paletot.
Jeg studsede.
Jeg kan ikke finde noget bedre ord for min sinds-
tilstand: jeg studsede. Og det samme gjorde samt-
lige tilstedeværende. Selv Sofotatos mistede traaden
i den tale han vilde holde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
