Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jomfruland 105
de ikke styre sin munterhed, først fordi jeg vilde til
at hilse med hatten, dernæst fordi jeg slet ikke havde
nogen hat.
Ogsaa herinde i skogen lyder gjennem alt, under
alt duren af brændingen, Og jeg møder rullesten-
stranden og det blaa sommerhav.
II,
Det er forbausende, hvor faa kundskaber man kla-
rer sig med i en moden alder. Ens barndoms vide-
begjær fik sit første knæk i skolen, ens ungdoms
planløse erhvervelser samledes aldrig til nogen for-
mue, og ud over livets eftermiddag gaar det endelig
op for en, at man fremdeles staar foran den begyn-
delse til al visdom, at man ikke véd nogetsomhelst.
Men imidlertid tørster man ikke længer efter viden,
man finder sig tilrette i mangfoldigheden som en li-
den ubegribelighed indesluttet i den store, et x blandt
en utallighed af ubekjendte.
Jeg anstiller denne almindelige betragtning i an-
ledning af et albueskjæl. Ak, hvad véd jeg vel om
de lavere dyreformer? Ikke mere end om de høiere.
Det foresvæver mig, at denne mollusk ikke hører til
muslingerne, men til strandsneglene og til de snegle,
som puster med gjæller. Den har altsaa intet med
østers at gjøre, den er af ganske tarvelig og uberømt
familie,
Idag staar nordosten indover øen, og oppe i sta-
tionens frugthave kaster de gamle moreltrær tanke-
løst om sig med konfetti. De hvide kronbladefnug
gyver i luften og prikker singelen i gangene. For-
haabentlig har himlen og humlerne gjort sit bedste,
7 — Nils Kjær. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
