Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Det evigs savn
selv under de høieste øieblikke af dens lidenskab stir-
rer savnet umættelig, evighedsfortabt ud i tomheden.
Derfor er det i kjærligheden, at mennesket skimter
det evige liv, men derfor er det ogsaa alene i kjær-
ligheden, at mennesket dybt og smertefuldt forstaar,
at det ikke har oplevet og ikke engang i kjærligheden
kan opleve det evige liv...
Kjære frøken Inger, dette er en del af de reflek-
sioner, jeg har anstillet som den, jeg er: en savnende.
For et menneske, der gjør sig rede for sig selv, hvad
bliver resultatet af en saadan refleksion for hans er-
kjendelse? At gjenstanden for hans savn er evig og
altsaa uerkjendelig, og at han derfor selv er evig og
uerkjendelig for sig selv. Alene under tidens bestem-
melse kan han finde noget, der tilnærmelsesvis kan
give ham en forestilling om det, hans savn gjælder,
og det er hans livs højeste momenter — hans kjær-
lighed. Disse momenter forekommer ham som synte-
tiske tilstande, der giver ham nøklen til hans livs
hemmelighed.
Kjære frøken Inger. De vil efter det foregaaende
ikke kunne misforstaa mig, naar jeg siger, at jeg el-
sker Dem.
Deres bestandig hengivne
Johannes Rønning.»
Professoren banket asken ud af sin pibe.
— Det var meget abstrakt, sa han — men jeg ind-
ser ikke rigtig, at konklusionen følger med nødven-
dighed af præmisserne. Det var forresten en fanden
til metafysisk maade at fri paa. Hvad vil du saa
svare selvet, min pige?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
