Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 Nederst paa skraaplanet
tillader Dem at smile og trække paa skuldrene. Ud
med Dem. Og han greb en kork og kylte i hodet paa
opvarteren, som trak sig tilbage i god orden.
Nedenes blev grebet af bekymring og ængstelse.
— Kjære, sa han, lad os ikke udfordre nogen, paa
dette sted.
— Og hvorfor ikke paa dette sted? Mener De, at
det er for fint. Jeg taaler ingen anmasselse.
Men nu optraadte en ældre gentleman med graa
whiskers og monocle og meddelte, at det vilde være
ønskelig, om herrerne gjorde op. Ryving protesterte
heftig og brugte farverige ord, men overkelneren be-
varte sin værdighed og beklaget meget. Beklaget
tibyre meget.
Nedenes afgjorde regningen med et par af sine
blege sedler, og mens opvarteren hjalp paa ham over-
frakken, sa han ogsaa — je regrette, monsieur, Re-
grette beaucoup. Infiniment.
Det var latterlig, fandt Ryving. Latterlig og
hundsk. Men han fulgte knurrende, da de to andre
gik. Det forundret Nedenes, at dette optrin, som vel
maa kaldes pinlig, tænkte han, ikke lod til at anfægte
de to andre det allerringeste. De var kanske vant til
sligt . . . de opfattet det vistnok som en gavnlig
motion.
-—
Fy
, Udenfor begyndte Bends igjen at interessere sig
livlig for alle de damer, de mødte, og Ryving havde
overvundet sin grættenhed og var paany i en glød af
begeistring.
— De er et eget sind, sagde han til Nedenes — —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
