Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 Smittekilden
agtkommando lagde officeren piben fra sig. Den æl-
dre filolog reiste sig og sa: «Kom ind!»
Det var beskytteren: et menneske med fremstrakt
strube over en hernhuttisk kravat ... en sortkjolet
mand med et ansigt fuldt af tro og haab mellem skuf-
felsernes rynker. Det tynde haar flagrede graat om
tindingerne i dørtrækket. Han holdt et papir i haan-
den og viftede med det ... han stansede og slog paa
det med en tør pegefinger ...
«Vil De hente bestyreren, Haagensen!»
Seminaristen sprang op og ud. Beskytteren satte
sig foran bordet, han stak omhyggelig papiret i sin
baglomme og gjemte ansigtet i begge sine hænder.
«Er noget passeret, herr pastor?»
Man havde trykket sig ind mod væggene i det lille
værelse i respektfuld afstand fra sindsbevægelsen,
men den ældre filolog tillod sig dette spørgsmaal.
Pastoren vinkede bare overvældet med haanden.
1E;
Haagensen var en lang person, hvis hode virrede
med løftet pande paa en altfor tynd stilk, og hvis
knær gav sig for hvert af hans sopende skridt. Han
saa bestandig ud, som om han fulgte en fugl med blik-
ket, men de blege øine saa ogsaa, hvad der foregik
paa iorden. Engang havde han skrevet en sang til
kongen, og siden den blev sunget af en flok bespiste
folkeskøolebørn paa majestætens fødselsdag, var hans
dragelser mod poesien blevet et kald. I et provins-
blad anmeldte han ogsaa de fleste usunde bøger under
merket «Stjerne», men forøvrig var hans klængenavn
blandt eleverne Kometen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
