Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Smittekilden
sin mulkt paa skolens kontor ... mine gutter skal
ikke møde for politiet . . .»
Bjelke var hed om Øinene, og en tyk klump laa
ham i halsen. Han vilde sige noget, han vilde vise,
at pastoren i dette øieblik havde vundet hele hans
hengivenhed, men han fik kun til et fattigt stangende
buk i døren.
Bestyreren reiste sig, han havde hele tiden siddet
med sænket hoved og betragtet sine negle.
Han traadte hen og sa: «De tillader, herr pastor,
at jeg lykønsker skolen og os begge med en bra og
trofast elev.» De trykkede hinandens hænder.
— — Bjelke gik ikke tilbage til sin klasse. Timen
var snart ude. Han befandt sig i et besynderlig op-
hidset vildrede, og han spurgte idelig sig selv: Hvad
skal jeg nu gjøre? Hvad skal jeg nu gjøre?
En saar ømhed for den gamle mand havde bemæg-
tiget sig ham. Han saa igjen de dirrende hænder
foran sig. Nu kunde han ikke leve i opposition læn-
ger .… . mu kunde han ikke ’sige til Drau
med pligtens plebeiermerke paa din pande . .. Over-
modet var trukket ud af ham, og han fornam det som
et tomt hul, hvor det havde siddet.
For første gang havde han truffet en hindring, som
var uovervindelig, fordi han ikke forstod den, for
første gang stængte den graa skodde for hans unge
FE TTT EET) BRØERNER
Det var aldrig faldt ham ind at sammenligne sig
med de andre. Der var flere dueligere end han, men
det kom af arbeide. De sled seigt, til de forstod og
kunde . .. han kjendte sig bestandig fri, fordi alt
var saa let, saa let og saa lidet magtpaaliggende. Og
naar nogen af kameraterne var stedt i tvil og gjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
