Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Endnu engang skal Nils Kjærs beundrere få
et nyt bind av hans epistler; man vil ta det i hån-
den og læse det med al den forvissning om ny-
delse som hans bøker aldrig svigtet, men det er
ikke mulig at glemme at det nye bind uigjen-
kaldelig er det sidste. Det er bittert at det netop
er ham som man nu møter for sidste gang, for
det var og er i vor litteratur omtrent ingen som
det vilde været så lykkelig og så nyttig at møte
stadig påny. Det er imidlertid ørkesløst at be-
svære sig over det; altfor tidlig døde Nils Kjær,
men han har altså efterladt sig dette ene bind
og man vil være takknemmelig for her at få ut-
dypet og forklaret trækk i hans billede.
Han spøker påny og hans latter er ikke svæk-
ket av sygdommen som hadde rukket ham alt da
han for sidste gang var i Italien. Den har stadig
de samme kilder, hans sans for ren komik, for
lyslevende og solbeskinnet folkelig latterlighet og
formålsløs men ivrig utfoldelse. Der var et
stort fond av godslighet i Nils Kjær, han elsket
skrøner og alt det han så i livet der var like så
usandsynlig som skrøner, han beundret altid
dickenske skikkelser med dickensk henrykkelse,
- her i bindet den uhyre fornemme oberst, som in-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
