Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII
allikevel kom til at harme sig over «menneskenes
dårligheter» og gi sin harme de mest direkte ut-
tryk. Dermed forsvinder alt påfaldende i at
netop han skrev enkelt om det vanskelige og
forkyndte meninger; det var nemlig det vanske-
lige han forsvarte, mangfoldigheten, motsætnings-
rigdommen, «lyst og last», lykke og fortvilelse i
det mål og den forening som er livets egen, tan-
kens næring, kulturens grundlag og alle syste-
mers fiende. Han var den samme som før, der
hændte ikke andet end at tiden og foreteelserne
tvang ham til at understreke trækk i sit væsen,
som bare de mest opmerksomme tidligere hadde
fundet frem til, og bekræfte sin samhørighet med
den kulturelle tanke, som han selv visste hadde
sit dypeste uttrykk i kristendommen,
Det blev altså hans sidste gjærning. Man mø-
ter i disse «Siste epistler» hans spøk, hans store
latter, hele hans elskværdige rummelighet og for-
domsfrihet og det mangfoldig sammensatte alvor
som bar både hans latter og elskværdighet og
fordomsfrihet og gav ham en så fabelagtig re-
sonnansrigdom. Hans sind var vidt og bredt,
hans rike var stort og den pen som beskrev og
fortolket det, det erfarer man endnu engang, var
den smidigste og fineste som festet ord til papir
her i landet i de sidste tyve år.
RONALD FANGEN.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
