Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Thi ved slikt syn besmittelse kan tænkes
at finde sted saa svake sjæle krænkes.
Den store comicus vender sit ansigt ut
mot parkettet. Menneskene er talrike som
havets sand og tidsaldre skifter uavladelig.
Menneskene er ham nye og tidsalderen er
ham fremmed,men den store comicus stryker
sin underfulde bue mot glasplaten, og sand-
kornene ordner sig til en komisk klangfigur,
— hyklerens evige, geometrisk klare klang-
figur, og Moliére ser utover sit festpubli-
kum og smiler gjenkjendelsens dyrekjøpte
smil. Og forbudet klapper taktfuldt og
haandfast. Det gnistrer endog smaa gjenskin
av solens glans som lynet i smaa sladrespeil
i et og andet subalternt Tartuffefysiognomi
helt oppe i raderne.
Synet forsvinder, men det græmmer mig
atjeg ikke faar se Stub Wiberg i hovedrollen.
Og nogen slags telepatisk teateranmeldelse
er jeg ute av stand til at skrive midt oppe
i alle disse kuldegysninger. Hvad er et men-
neske som svigtes av sit eget legeme, der
oventil avsluttes med en avskyelig froststivnet
klump som allerminst er brukbar til at tænke
paa Moliére med. I en lucid interval mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
