Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Kamilla (sér smilende op). Ja! (Forskrækkes ved at
sé Udtrykket i hans Øjne.)
Munk. Husk, jeg sagde — Alvor! Lad være
at spøge!
Kamilla. Det er virkelig sandt!
Munk. Hvad har du at undskylde dig med?
Kamilla (svarer ikke).
Munk. Har du slet ikke noget at sige mig
i den Anledning?
Kamilla (strammer sig op). Intet — aldeles
intet! Ikke et Ord! Jeg har aldeles ikke lovet
dig at blive hjemme, og jeg blev heller ikke hjemme;
jeg tog derhen, og da du behagede at blive borte,
tillod jeg mig at more mig uden dig.
Munk (rejser sig). Jeg véd det!
Kamilla. Du véd det?
Munk. Ja! Paa Vejen herhen mødte jeg
Løjtnant Jørgensen, der sagde: »Deres kæreste er
en forbandet flot Pige; hun var ikke af Gulvet
forleden Aften. Det var formodentlig af
Fortvivlelse, hun dansede saa lystig.« Det sagde han,
og dine Ord bekræfter hans. — Du har altsaa
intet at sige mig ? (Bladt og mildt, idet han bøjer sig mod
hende.) Ikke et eneste lille undskyldende Ord ? (Lang
Pavse, under hvilken Kamilla indtager en stiv og trodsig Holdning.)
Ja, saa har jeg taget min Beslutning. (Tager sin
Ring af Fingerea.) Frøken Kamilla! Tag denne. Den
har jeg ingen Ret til at bære længer; thi fra dette
Øjeblik af er alt forbi mellem os !
Kamilla (har rejst sig, tager mod Ringen i den dybeste
Bevægelse, behersker sig dog, tager sin Ring af og rækker Munk
den, idet hun søger at gøre sin Stemme ligegyldig, men saa man
dog mærker den stigende Harme). De hai- maaske tl’Oet at
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
