- Project Runeberg -  Illustreret Kogebog /
3

(1883) [MARC] Author: Charles Emil Hagdahl Translator: André Lütken - Tema: Cooking
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kogekunsten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOGEKUNSTEN. 3
eller af Hensyn til det almindelige Velbefindende; Omvexling er lige saa
nødvendig for Maven som Forandring af Opholdssted eller Studium er det
for Sindet, og denne Omvexling burde indrettes saaledes, at saa mange
som muligt saa ofte som muligt kunde komme til at nyde godt af den.
Naar derfor en Kok eller en Amatør kunde bringe det til, at vi opgave
alt, hvad der i vor nuværende Madlavning er ensformigt tungt og usundt,
og at vi i Stedet derfor indførte den franske Kogekunst med al dens lette og
mangfoldige Omvexling, vilde han have opnaaet et stort Resultat og gjort
os en virkelig Tjeneste; thi lige som Frankrig er det Land, hvor Jordbund
og Klimat forene i sig alle Betingelser for at kunne frembringe de bedste
Fødemidler og saadanne, der ere mest passende for alle Klasser af Befolk-
ningen, saaledes er det ogsaa det Land, hvor den Kunst, at berede disse
Fødemidler paa en Maade, der paa engang gjør dem behagelige og nyttige, i
meget lang Tid har været dreven til den højeste Grad af Fuldkommenhed.
Vore Bestræbelser skulde med andre Ord gaa ud paa at gjøre den franske Mad-
lavning let og tilgængelig ogsaa for dem, der leve under tarveligere eller endog
smaa Kaar. I den franske Kogekunst findes der meget, som med Fordel
kunde overflyttes og med Held anvendes baade hos os og andetsteds; men
da Nationerne med Halsstarrighed hænge fast ved deres gamle Vaner, og
da Kogekunstens Systemer ofte overleve Statskunstens Systemer, kan man
desværre ikke gjøre sig noget stort Haab om en umiddelbar Forandring
til det bedre. Vi have dog i dette Arbejde forsøgt ikke blot at optage alt
det nye, der er fremkommen i enhver Gren af den Kunst at leve godt,
men samtidigt ikke at udelukke nogen af de Anretninger, der aldrig kunne
blive gamle; thi det, som engang har vist sig virkelig godt eller behage-
ligt for Smagen og sundt for Maven, tilhører ikke alene alle Folk, men
alle Tider.
Paa det Standpunkt, Civilisationen indtager, hvad medicinske og
kemiske Kundskaber angaar, kan der stilles den Fordring til enhver Nation,
der vil betragtes som civiliseret, at den med Hensyn til sine Fødemidler
skal tilvejebringe noget mere, end der kan opnaas ved kun at ælte, bage,
stuve og koge; men den ene Kogebog afskriver den andens Fejl uden
Orden og Sammenhæng, og vore Kvinder samle bunkevis af Madopskrifter
— lige som Børn samle paa Segl eller Frimærker — uden at bryde sig
om, hvorledes de ere blevne til, eller om de i det hele taget ere gode.
Vi staa ganske vist i Gjæld til mange Lande og mange Tidsaldre
for de daglige fortræffelige Sager, der findes paa vort Bord, men som ikke
altid vurderes paa rette Maade; men dog er der al Grund til at haabe
paa, at kommende Tider ville føje nye til. Det er derfor allerede blevet
et Studium, hvorledes man paa bedste Maade skal kunne anvende Forsynets
Gaver, og det kan ikke vare ret længe, førend der findes en Literatur i
denne Retning, som det nok er værd at lægge nøje Mærke til; thi enhver
heldig og virkelig god Anretning er nu tildags meget hurtig baade kjendt
og anvendt af alle de Folkeslag, der staa paa samme Dannelsestrin. l)e
1*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 27 00:37:51 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kogebog/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free