Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kokken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
hvis Arbejde skal bedømmes af de ventende og derfor mindre vel for-
nøjede Gæster.
Der er maask’e mangen Kok, der er i Stand til at tilberede en god
Ret, men endnu flere ere i Stand til at odelægge Maden ved ubetænksomt
at opsætte en hel I)el Smaating til det sidste Øjeblik. Derfor er et godt
Raad dog ikke altid velkomment; vedkommende Kogekunstner kan være
saa opblæst, kan være saa sikker paa sin egen Methodes Fortræffelighed,
at han mener, der slet ikke er mere at lære, »da han allerede har lært
sin Kunst andetsteds«. Men da der ikke findes nogen højere Kunst end
den, at naa det tilsigtede Resultat, bliver en mislykket Tilberedning
efter e n u d m æ r k e t M e t h o d e d o g aldrig s a a heldig s o m e n v e l l y k k e t
Tilberedning u d e n n o g e n s o m h e l s t M e t h o d e .
En selvklog Kok følger sjælden bestemte Regler, men sammenblander
paa Slump de Bestanddele, der burde have været anvendte med overor-
dentlig Nøjagtighed, Smag og Bestemthed; den nødvendige Følge heraf er
Fejltagelse paa Fejltagelse. Ganske vist kan lang Erfaring og et sikkert
Øje sætte et Menneske i Stand til undertiden at undvære Maal og Vægt;
men dette er en Kunst, som den uindviede helst bør afholde sig fra
at udøve.
En Madkunstners højeste Ros er altid at kunne berede en god og
kraftig Suppe, samt mørt og saftigt Kjød, disse lige saa nødvendige som
behagelige Betingelser for Livets Glæde og Vedvaren. Skulde en Kage
eller Budding mislykkes af en eller anden mindre væsentlig Grund, maa
man lade Naade gaa for Ret; men skulde, Suppen eller Stegen blive
ødelagt, kunde selv den mildeste Dommer have Ret til at tabe Taalmodig-
heden.
De fleste Mennesker have hver sin Smag; hvad der behager den
ene, behager derfor ikke den anden. Det er Vanen, der efterhaanden faar
os til at synes om dette eller hint, og den medfødte, naturlige Smag maa
efterhaanden vige for Vanens Magt. I Smagssager af denne Art bestaar
hele Hemmeligheden i paa engang at kunne tilfredsstille hver enkelts
Vaner. En flink Kok bør derfor beflitte sig paa at lære deres Smag at
kjende, for hvem han skal tilberede Maden, og han bør tilfredsstille deres
Smag, selv om det er paa Bekostning af sin egen Smag*). Hengivenhed
i andres Villie, Høflighed og Sagtmodighed ere Dyder, der kunne pryde
enhver; for en Tjener er det Fordringer, hvis Gpfyldelse anbefales baade
af Pligt og af Klogskabshensyn.
En Koks Hæderlighed bør være hævet over enhver Tvivl; han maa
til Trods for de utallige Fristelser, der frembyde sig hver Dag, stadigt
bevare en pletfri Ærlighed.
Ingen Klasse Tyende har været saa udsat for at blive blandet med
daarlige Elementer som Kokkepigernes. De dygtiges høje Løn og den
*) Namque cocus domini debet habere yulam. {Marti al is.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
