Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bordets Glæder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Men der lindes Mennesker, som Naturen har nægtet den Finhed i
Organerne og den Skarphed i Opfattelsen, uden hvilke de mest saftige
Næringsmidler passere ubemærkede. Der er jo mange, der ere blevne saa
stedmoderlig behandlede af Naturen, at de allerede ved deies Indtræden i
Verden se daarligt, høre daarligt og gaa daarligt; de ere fødte nærsynede,
tunghøre eller halte. Hvorfor’skulde der ikke ogsaa kunne findes dem.
der ere forud bestemte til mere hurtigt og klart at opfatte visse Slags af
sandselige Fornemmelser, og dem, der aldeles ikke ere modtagelige for
dette Slags Fornemmelser? Med saadanne Mennesker maa man ikke tale
om Smag, lige saa lidt som man kan tale med blinde om Farverne. En
saadan Klasse Mennesker bestaar af de snakkesalige, ærgjerrige eller stun-
desløse, der ville gjøre to Ting paa en Gang, og som kun spise for at
blive mætte. Det er Mennesker, som ikke fortjene, at man ødsler Skatte
paa dem. thi de forstaa ikke at vurdere dem.
Naar den første Ret er serveret og Maaltidet er begyndt, spiser
enhver begjærligt uden at tale, uden saa meget som at høre efter, hvad
der muligvis bliver talt, og, hvilken Rang man end har i Samfundet,
glemmer man alt for kun at være en Arbejder, der passer sit Ivald. Men
naar den første Trang begynder at tilfredsstilles, vaagner Eftertanken, Sam-
taler indledes, og en ny Tingenes Tilstand tager sin Begyndelse. Den, der
før kun har spist, bliver nu en Gæst — en mere eller mindre elskværdig
Gæst efter de Pund, han nu engang har faaet. Men hvor udsøgte Retterne
end ere, og hvor kostbart end alt Tilbehøret maa være, findes der dog
ingen Glæde ved Bordet, hvis Gæsterne ere samlede paa maa og faa, hvis
Vinen er daarlig, Ansigterne højtidelige eller trevne, eller hvis Anretningen
spises for hurtigt.
Ethvert Menneske, der ikke er aldeles blottet for sund lornult, er
paa en vis Maade Epikuræer - der findes utallige Epikuræere blot i Kar-
toffelkogning. Fuldkommenheden i enhver Nydelse beror paa iuldkommen-
heden af vore Sjæls- og Legemsevner, og derfor er det mest maadeholdne
Menneske den største Epikuræer og den eneste virkelige Vellystning. 1 ro
derfor ikke, at Bordets Glæder kun existere for Mennesker med særlig
stærkt Helbred; de fineste Nydelser existere maaske i endnu højere Grad
for de svage, thi, da de ledes af en forstandig Maadeholdenhed, have disse
det store Fortrin bedre at kunne opfatte saadanne Sandseindtryk, dei A ækkes
ved Afholdenhed og vedligeholdes af Illusionen: Archestratus, en at Old-
tidens Vismænd, dog mest berømt som Gourmand og genial Forfatter, vai
saa let, at et Vindpust kunde gjøre det af med ham, og Knickerbocker
fortæller noget lignende om en hollandsk Gourmand, der svandt hen li t
efter lidt; da han døde, var der intet tilbage af ham til at begrave. -
Lette, vel tilberedte Middage give Indbildningen Kraft, skærpe ioi-
standen og gjøre os skikkede til Arbejde. Kun en daarlig Middag er
vanskelig at fordøje, og kun en Karaiber kan spise for meget. Overskn
derfor aldrig den fortryllende Grænse, hvor Du endnu liar saa mangfoldige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
