Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bordets Glæder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BORBETS CiLÆBBE. 71
udmærkede denne Middag, var, at den var saa fuldkommen afpasset baade
efter Aarstiden og Tidsaanden, at der ikke fandtes nogen perruque i dens
Sammensætning, og at intet Spor af vore Forfædres Kunst aabenbarede
sig i den; ingen stærkt krydret Sauce, ingen mørkebrun Bouillon, ingen
Bismag af Cayennepeber, ingen Farvning med indlagte Svampe eller Vald-
nødder, ingen mærkelig Indvirkning af den gode gamle Tids simple Kog-
ningselementer, Ild og Yand. Hele Anretningen bestod af den fineste
Saft og Kraft af de lækreste Kjødarter, uddragne med kemisk Nøjagtighed
paa »varme Skyer af stigende Damp«. Hver Kjødret havde sin egen
naturlige Aroma, og hver Legume sin egen grønne Farve; Mayonnaisen
var »stegt« i Is (svarende til Ninon de Lenclos’ Beskrivelse af Madame de
Sévignés Hjærte: »une citrouille frite a la neige«), og i Stedet for de evige
Fonduer og Souffléer ved vore engelske Middage, serveredes der her en
Plombiéres, hvis tempererede Kølighed mildnede den overvældende Virk-
ning af de ferskenduftende Frugter, hvis Farve og Lugt tilfredsstillede alle
Sandser.
Mange have skrevet episke Digte med mindre Genialitet, end der
har maattet udkræves til at sammensætte denne Middag, og, hvis det var
Skik at give Kokke Laurbærkranse, saaledes som man gjør det ved Skue-
spillere, saa burde Laurbærgrene pryde Carémes Pande for denne Prøve
paa intellektuel Fuldkommenhed i den Kunst, som er den moderne Civili-
sations Maalestok og Thermometer. Grumhed, Vold og Barbari var Sær-
kjendet for de Mennesker, hvis Føde bestod af halvstegte Oxers sejge Kjød,
medens derimod Humanitet, Kundskaber og Forfinelse ere ejendommelige
for den nulevende Generation, hvis Smag ledes af saadanne Filosofer som
Caréme, og saadanne Amfitryoner som dem, der give ham Beskjæf-
tigelse«.
Lady Morgan har ved denne elegante og lette Beskrivelse gjort sine
Læserinder mere Fornøjelse, end hun liar anet; thi efter at Byron offentlig
har udtalt sin Fordømmelsesdom over Damernes Nærværelse ved større
Maaltider, og selv Goethe i sin Wilhelm Meister har udtalt sin Misbilligelse
af at se spisende Damer, er der mange Kvinder, som mene, at det er et
Bevis paa god Tone at vise en fuldkommen Ligegyldighed for alt, hvad
de fortære; men denne Fordom er nu blevet bekæmpet paa en talentfuld
Maade, og Brillat-Savarin siger ogsaa paa sit behagelige, skæmtende Sprog,
der er fuldt af Sandheder: »Gourmandisen er paa ingen Maade upassende
for Kvinder; den passer til deres fine Legemsbygning og er en Erstatning
for de Fornøjelser, som de ere nødte til at nægte sig, og for de Ubehage-
ligheder, hvortil Naturen synes at have dømt dem. Intet kan gjøre en
Tilskuer mere Glæde end at se en smuk kvindelig Gourmand under Vaa-
ben: hendes Serviette er lagt med Omhu, den ene af hendes Hænder
hviler paa Bordet, den anden fører til Munden smaa smagfuldt skaarne
Stykker Kjød eller en Agerhønevinge, paa hvilke Kjødet maa afgnaves;’
hun bortlægger ikke dette Stænk af Koketteri, som Kvinderne forstaa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
