Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fordøjelse og Ernæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 FORDØJELSE OG ERNÆRING.
stærk for spæde Børn. Den bedste Erstatning for Kvindemælken, som
findes i Naturen, er Æsel- eller Gedemælk, af hvilke den sidste dog er
betydeligt stærkere end den første.
Paa 100 Dele indeholder Ko- Kvinde- Æsel-
O s t e s t o f s o m N æ r i n g s m i d d e l , k j ø dd a n n e n d e m æ l k m æ l k m æ l k
og kraftgivende 5 3 2
S m ø r f e d t , fedende m e n i k k e k j ø d d a n n e n d e . 31 /2 3 1 V 2
Mælkesukker, fedende men ikke kjøddan-
nende 4x/2 ^
M i n e r a l s k e S t o f f e r 1 V2 /2
V a n d 8 6 8 9 V 2 9 0
100 100 100
Det er ikke blot Kvaliteten af Fødemidlerne, der er af Betydning
for Helbredets Bevarelse; Kvantiteten eller Mængden af de paa engang
nydte Fødemidler er Aarsagen til de fleste Tilfælde, hvor Helbredet og
Velbefindendet ikke er efter Ønske. Først naar det virkeligt kniber, se vi,
hvor lidt Føde vi behøve til vort Legemes Vedligeholdelse, og at vi i det
daglige Liv nyde alt for meget. Omendskjøndt et nordligt Klima angriber
vort Legeme hurtigere, kan det dog ikke bestrides, at Mængden af de
Fødemidler, vi nyde, ikke staar i noget rimeligt Forhold til den ubetydelige
Mængde Fødemidler, der i de sydlige Lande fortæres af den ikke civili-
serede Befolkning. Beduinerne leve en hel Dag fornøjede og tilfredse med
en Haandfuld Ris eller Majs, og de betragte ikke dette som daarlig Kost;
deres Forraad for et Par Uger, bestaaende af lidt Risengryn og nogle
Dadler, vilde vi med vor udviklede Appetit meget let kunne spise i Løbet
af en eneste Dag. De fleste Mennesker ere fra Barndommen vante til at
spise for meget, og, naar Legemet først engang har vænnet sig til denne
Overflødighed, vil det ikke linde sig i at sættes paa mindre Rationer. Vi
have desuden i denne Henseende et stort Omraade for vor Virksomhed,
thi vi ere ikke blot kjødædende, ikke blot planteædende, men altædende,
og hele den spiselige Del af Skabelsen synes saaledes at være underordnet
vor kolossale Appetit.
Men det er dog ikke tilstrækkeligt at kunne spise; man maa ogsaa
kunne fordøje, hvad man spiser; man lever nemlig ikke af det, man spiser,
men af det, man fordøjer; fattige og rige, Fyrster og Bønder — alle eie
underkastede denne Naturnødvendighed.
Maaske var det i Følelsen heraf at Voltaire sagde: »Jeg giver tie
Hundrede Aar af min vordende Udødelighed for en god Fordøjelse«.
»Drømme komme fra Maven«, siger Franz Moor, og Charles Dickens an-
tyder, at man kan fremkalde baade Drømme og Aandesyner ved at nyde
hvilken som helst vanskeligt fordøjelig Føde inden man gaar tilsengs, f. Ex.
et. Stykke gammel Ost. Ikke desto mindre er der mange, som ikke agte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
