Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grønsager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRØNSAGEK. 593
For at faa kogte Grønsager rigtigt smukke, bør man først give
Yandet et Opkog med lidt Salt og skumme det fuldstændigt, inden de
lægges i, hvilket bør ske, naar Yandet er i fuldt Kog. Kun tørre
Ærter, Linser, Bønner og Kartofler lægges i koldt Yand, naar de skulle
koges. Alle andre Grønsager lægges i kogende Vand, for at de kunne be-
holde deres Saft og Farve.
Alle Rodfrugter uden Undtagelse maa vadskes godt, inden de an-
vendes, og naar de ere rensede, skylles med Yand og lægges paa et Dør-
slag for at løbe af. Skyllevandet medtager en Del af de skarpe, under Tiden
ligefrem giftige Stoffer, for hvilke man navnligt har Kartoffelen mistænkt,
især naar den ikke er fuldvoxen eller om Foraaret, naar den har begyndt
at voxe. Saavel dette Yand som det, hvori Kartofler (Poteter) ere kogte,
bør derfor bortkastes.
N æ r i n g s v æ r d i . G r ø n s a g e r n e i A l m i n d e l i g h e d h a v e k u n l i d e n
Næringsværdi. De indeholde overhovedet kun 10 Procent faste Dele; Re-
sten er Yand. Herfra gjøre Bælgfrugterne (Ærter, Linser og Bønner) en
hæderlig Undtagelse. De kunne stilles i første Klasse af vore Fødemidler;
deres Næringsværdi er større end Kornsorternes og nærmer sig til Kjødets.
I saa Henseende ere de, navnlig med de nuværende Kjødpriser, ogsaa de
billigste Fødemidler. Hvad deres Virkning paa Fordøjelsen angaar, da ere
unge Haveurter og Bønner let fordøjelige, men fuldvoxne eller modne
Markærter m. m. ere et Besvær baade for Kogekunsten og for Maven, thi
Cellevævet, hvori de nærende Bestanddele ere indesluttede, er da allerede
blevet træagtigt. De træede Dele af Stængler, Skaller og grove Ribber
have som aldeles ufordøjelige ingen Værdi og bør omhyggeligt renses bort,
thi en fejlagtig Tilberedelse bliver oftere Skyld til Kolik og Luftopblæsning
end Grønsagerne i og for sig. Modne Bælgfrugter ere derfor mere let
fordøjelige i Form af Paré eller drevne gjennem en Sigte, hvorved Skal-
lerne, der ere den egentlig tungt fordøjelige Del, skilles fra.
De milde vegetabilske Syrer, som Grønsagerne indeholde, bidrage
til at give dem kølende Egenskaber og virke ogsaa fordelagtigt paa Dige-
stionen af Kjød og andre æggehvideholdige Stoffer. Instinktmæssig spiser
man dem derfor gjerne i Forbindelse med Kjød, thi dette smager bedre
med dette Tilbehør, og saa har man Nytten med i Kjøbet.
Grønsagerne forøge Slimafsondringen i Tarinkanalen og ere ogsaa i
denne Henseende nyttige, naar de nydes med Maade. Paa den varme
Aarstid er det dog ikke raadeligt at gjemme kogte Grønsager fra den ene
Dag til den anden, da de undergaa en Forvandling og derefter virke for
stærkt afførende.
T i l b e r e d n i n g . G r ø n s a g e r tilberedes m a n g e S t e d e r e n d n u p a a
den gamle Maade ved at jevne dem med Mel, men herved fremkaldes en
Klistersmag, som betager dem deres egentlige, naturlige, og denne Tilbe-
redningsmaade er derfor for det meste opgivet. Vil man desuagtet holde
88
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
