- Project Runeberg -  Illustreret Kogebog /
921

(1883) [MARC] Author: Charles Emil Hagdahl Translator: André Lütken - Tema: Cooking
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syltetøjer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

921
har Komfur, da Flammeild let bevirker, at Syltetøjet brænder paa. Man
maa ikke røre op i Ilden, da den derved opstaaende Røg virker uheldigt;
man maa heller ikke samtidigt paa Komfuret koge noget fedt, som kan
frembringe Røg eller Emme. — Syltetøjet bør hældes op strax, naar det
er kogt færdigt, for at ikke Frugtens Syre i Forbindelse med Kobberet
skal danne Kobbersalte eller Ir, som er giftigt.
F r u g t e r o g B æ r til Syltning bør altid plukkes i ganske t ø r t o g
klart Vejr og være fri for baade Dug og anden Fugtighed. Hvis Frugten
skal gjemmes paa Flasker, maa Nedlægning og Kogning ske den samme
Dag, Frugten er plukket, da der ellers lettere indtræder Gjæring og Fla-
skerne springe. For øvrigt gjælder det som en naturlig Regel for al Slags
Syltning: jo bedre Frugt, des bedre Syltetøj.
A f S u k k e r anvendes altid det bedste, det vil sige r a f f i n e r e t .
Det er daarlig Økonomi at kjøbe et ringere Slags Sukker, da hele den for-
haabede Gevinst, uden at tale om Syltetøjets ringere Egenskaher, dog gaar
tabt ved det meget Skum, som det altid bliver nødvendigt at fjærne.
Syltetøjer opbevares i Almindelighed i Glaskar, jo mindre desto
bedre; disse maa ikke alene være fuldstændigt rene. men ogsaa ganske
tørre, ja selv opvarmede, hvis Syltetøjet er varmt, naar det hældes paa.
Krukkerne overbindes, naar det er fuldstændigt afkølet. Et rundt klippet
Stykke Yoxpapir lægges nærmest Frugten, og Krukkerne overbindes med
to Lag Papir, hvoraf det yderste helst skal være Pergamentpapir. De,
som foretrække paa gammel Yis at anvende Blærer, bør for Forsigtigheds
Skyld have Yoxpapir under denne, for at den ikke skal meddele Syltetøjet
nogen ubehagelig Lugt. Syltetøjer bør ikke gjemmes i Kjældere, men
bedst paa Træhylder i et tørt og kjøligt Rum, thi Fugtighed er deres
værste Fjende.
Hvis der under Opbevaringen af saftrige Syltetøjer viser sig det
mindste Spor til Gjæring, tilsættes noget mere Sukker, Syltetøjet faar et
hurtigt Opkog, hældes op i et Porcelænfad, rystes, skummes nøjagtigt og
hældes op i fuldstændigt rene og tørre Krukker og overbindes som før.
Hvis Syltetøjerne derimod kandisere sig, hvad der hænder i tørre
Sommere, naar Frugten er fattig paa Saft, sættes der til hver Pot Syltetøj
V8 Pot kogende Vand; det faar et hurtigt Opkog og behandles derpaa som
før er sagt.
T i l O v e r b i n d i n g anvendes enten Blære, Yoxpapir eller Pergament-
papir. Vil man anvende Blære, lægges den først nogle Timer i tynd
Spiritus og gnides derpaa med Hvedeklid, eller ogsaa lader man den ligge
et Døgn i koldt Vand, der skiftes flere Gange; den vadskes godt deri, af-
tørres med et rent Klæde og anvendes. Naar den tørre Blære skal tages
af Krukkerne, lægges et Vidskestykke, der er dyppet i varmt Vand, om
Kanten af Krukken; er det en Flaske, dyppes Halsen i varmt Vand, hvor-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 27 00:37:51 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kogebog/0935.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free