Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
inde i havestuen synge og larme og brumme og
kvinkelere. Det står ellers så stumt, som det havde
tabt mælet. Men nu var det vei også vågnet med
lykkefornemmelser og kunde ikke styre sin glæde.
Jeg lod mig nøje med at nynne så sagte; det måtte
juble af fuld hals. Hvem mon der spillede så godt?
Da jeg gik op ad havestuetrappen, tav
tonerne; og da jeg kom ind, så’ jeg for mig en
ung, ukendt dame. Havde det nu været på en
gammel herregård med skrammel og spøgelser, kunde
jeg gærne have troet, det var en genganger, en
højbåren dame, som var kommen i sine
kiste-klæder og havde sat sig til instrumentet og ladet
de hvide skyggehænder jage over de støvede
tangenter — om sådanne var tænkelige under fru
Porses styre — og så havde glemt tiden for
musiken, til solen overraskede hende. Men den unge
dame så’ forresten ingenlunde skyggeagtig ud; der
blomstrede også en varm rødme på hendes kinder,
og det var ikke frit for, sommersolen havde brændt
dem noget brune.
Fru Porse kom frem og forestillede: »Den
unge pige, hr. Brink! det er Grete Vest; hun er
også fra hovedstaden, så De kender hende måske;
hun spiller.«
»Henrivende«, sagde jeg, som sandt var. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
