Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4»
i dine lemmer, drak du den perlende vin? Og så
at måtte svare: jeg forsagede, jeg klædte mig i
kulde og bredte kulde om mig; jeg lod vinens
perler briste; nu sidder jeg med en syrnet vammel
drik. Jeg lod ilden slukkes i mit blod, nu holder
jeg mine runkne hænder i solen og kan ikke varme
den blå vædske i de svulne årer. Intet har jeg
nydt, ingen glæde, nu er det for silde; jeg kan
kun hulke af kraftløs harme over det forspildte.
A, det er så fattigt, så forfærdeligt, så kvælende.
Nej, lad os gribe til, tage livets lyst, mens timen
er inde. Den er snart forbi. Vi sidder med ledige
hænder og minuterne farer fra os hastig som svaler.
Ak, kære — «
Jeg slog med den ene hånd på mit knæ. Jeg
dirrede over det hele, sådan rev mine egne ord mig
med. Det var en ældgammel vise; alle har sunget
den. Men den er skræmmende frisk for hver af
os. For hende også. Hun havde vendt ansigtet
halvt bort og holdt hånden for sine øjne; hendes
bryst løftede sig som af fangen gråd. Den anden
hånd strakte hun søgende ud imod mig som for at
give trøst og finde støtte. Jeg tog den, og hun
trykkede min. Det var en hed og lidt fugtig hånd;
og hun lod mig beholde den. Jeg lagde min anden
under hendes arms runding, varlig som en fisker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
