Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
brune sko sås, og lidt til. Jeg så’ det og Keld så’
det; hvem af os skulde helst se det? Og hun
takkede ham så sødt for blomsterne på sin lystig
pludrende måde. Keld var ovenpå ligesom solen,
himmelglad og overmodig af sin lykke. Men pris
ingen lykkelig, før han dør, og hovmod står for
fald m. m. Han kunde ikke dy sig for at se ned
på mig; der var noget i hans mine, som ikke
smagte mig. Det bed, og hun nåede sin hensigt.
Jeg havde gået og dasket af og været ugidelig.
Nu sprang der en higen efter angreb gennem mig.
Min sjæl blev pludselig spændt som en bue.
Jeg blandede mig i samtalen, og det morede
mig at se, hvor hendes interesse for blomsterne
synlig kølnedes. Jeg advarede hende også mod at
gå i det fugtige græs; hun kunde gærne blive våd
om fødderne, og sæt hun forkølede sig og blev
syg: det var meget værre for os end regnvejr i
hele høsten. Jeg var allerede vundet godt frem i
hendes gunst igen, og Keld skubbede mig i et
minut resten af vejen. Han var bleven noget
tilbage og havde ikke mærket, at der var omslag i
vejret. Nu kom han springende med flere blomster,
endnu helt kåd af sin lykke, og idet han gav hende
fangsten, så han sit snit til at trykke hendes hånd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>