Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi gik sammen side om side, og jeg så’, hun
lod blomsterne falde, den ene efter den anden. Det
var en stille afbigt, hun gjorde mig. Jeg tænker,
hver af disse blomster, der sank så blidt, ramte
Kelds hjærte som et snærtende ris. Men jeg
ynkedes ikke over ham. Det gjorde hun derimod.
Hun vendte sig om og så’ hans bedrøvelige ansigt; !
hun gemte da et par af de smukkeste blomster og
fæstede dem ved sit bryst. Lidt efter kaldte hun
på ham; han blev stedet til foretræde, og nådens
sol skinnede atter over ham. Hun var igen helt
kammeratlig og venlig imod ham, og han livede op
påny.
Siden, da vi kom hjem, og han gik til sit,
sagde hun ligesom halvt undskyldende:
»Man kan ikke være vred på ham, vei? Han
er en stor dreng, så letbevægelig, altid fra den ene ;
yderlighed til den anden. Men han er jo også
endnu et helt barn.«
Jeg var stadig i krigshumør; desuden skønnede
jeg ikke, hun havde behøvet at gemme de to
blomster.
o
»A, den barnlige uskyld trykker ham allenfals
næppe synderlig,« sagde jeg en kende hårdt. Og
jeg gav hende en høvisk afdæmpet beretning om
samtalen med malkepigen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
