Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
så hist, så her, brede sorte bånd af små iltre
krusninger. Jeg kom til at tænke på eventyret om
konen i muddergrøften: der er havet vist også
sådan ængstende stille uroligt.
Hun havde siddet og stirret alvorlig ned i
dybet. På engang lo hun og sagde: »Da jég var
en lille pige, flk jeg skænd, når jeg pjaskede med
armene i vandet. Nu vil jeg tage mig selv forlov.«
Hun smøgede sit ene ærme op og ståk armen
udenfor. Jeg bredte mit lommetørklæde på
bundbrædderne og knælede ned ved siden af hende for
at tynge båden over, så hun bedre kunde nåe.
»Søen gør os letsindige, tror jeg,« sagde hun.
»Inde på land farer den ædderkop, der kaldes
skik og sædvane og binder os med en mængde små
fine tråde. Hver gang båden gynger og vandet løfter
mig lidt, er det som en af dem brister.« Hun
nynnede en stump vise. »Ved De«, hviskede hun,
»jeg får sådan en syndig lyst til at stænke vand
på Keld, det skind.«
Hendes arm tumlede sig som en lysende, trind
vandslange.
»Kan De tænke Dem ham«, vedblev hun,
»hvis jeg nu gik hen og pludselig lagde sådan en
våd arm om hans hals?«
»Hvorfor gå så langt?« spurgte jeg biot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
