Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
de tossede bølger. Det var til at blive ør af. Jeg
klamrede mig til toften med begge hænder. Kun
en enkelt gang så’ jeg tilbage; hun sad nede i
bunden foran ham, han bøjede sig henover hende
med den ene arm om hendes skulder. Hvordan
han bar sig ad med at styre, aner jeg ikke; det
gik vei som i søvne. Begge var de barhovede;
hendes mørke hår fløj i blæsten.
Den meste tid vendte jeg dem ryggen. De
hviskede sammen, kunde ligeså gærne have snakket
højt; jeg gav ingen agt derpå. Sad biot sløv og
sørgmodig, døvet af farten og havbruset, så’ kun,
hvor vandet skummede ud fra begge sider som en
tyk kruset snurbart.
Omsider nåede vi ind. Jeg drev efter dem
op ad vejen, slunken som en våd hund. Jeg var
slet ikke harprifuld, følte mig biot så inderlig
ydmyget, kunde ikke andet end indrømme, at mit
nederlag var fortjent. Det slog mig, hvor godt de
passede til hinanden, de to smukke store
menneskebørn, der dansede arm i arm foran mig. Jeg
måtte spørge mig selv, om ikke Kelds smærte
vilde have været anderledes dyb og brændende,
hvis han nu var i mit sted og jeg i hans. Jeg fik
sådan en ringeagt for mig selv og mine egne slappe
og klamme følelser. Ungdommens friske lidenskab,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
