- Project Runeberg -  Koglerier /
102

(1895) Author: Niels Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

102

hans isse. Han vendte sig imidlertid hastig til
siden. Der sad et ungt pigebarn på en bænk halvt
gemt af en hasselbusk, — en lille én med en spids,
rød filthat over håret og et tyndt søgrønt
silkeklæde løst om sit legeme. Hun vippede med sine
sirlige sko og syntes at more sig frygtelig over
ham. Han blev så overrasket ved at se hende
der, og hun var så spæd og spillevende, der var
sådan et svælg mellem hende og skovens dybe
storhed, at han kunde ikke lade være at smile til
hende. Men samtidig blev han lidt fortrydelig over,
at sådan en backfisch tillod sig at le ham lige op
i øjnene. Han kunde jo gærne være hendes lærer.

»Tør De ikke gå derind?« spurgte hun.

»Tør? Jovist tør jeg. Men det gik mig bare
som Muhamed.«

»Oho! De ventede måske, at skoven skulde
løbe forbi Dem.«

»Nej, men det var engang, da Muhamed, efter
hvad han sagde, kom ind i den sky, der altid dølger
den almægtige —«
»Nå?«

»Så gik der en gysen gennem ham, da han
på sin skulder følte Guds kolde hånd.«

Hun så’ op til ham.

»Se, se, det var ikke ilde sagt af Muhamed.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:03:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/koglerier/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free