Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
noget underligt og eventyrligt. Når jeg har været
en timestid inde, hvor jeg bor, bliver jeg ligefrem
drevet herud i skoven. De lever rent dværgeagtig
de mennesker, et huleliv i eneste små begivenheder.
Og det er altsammen lige vidunderligt, hvad der
så sker hos dem. Det er verdenshistorisk, når en
af deres høns lægger et æg; det er mærkværdigt,
når der går et menneske forbi, og det er ligeså
mærkværdigt, når der ingen går forbi. Kan De
forstå, det bliver lidt trykkende, især når man ikke
er fri for at have nerver.«
»Aha, frøkenen har nerver,« tænkte han, »ja
det er jo en fremmelig tid, vi lever i.«
Hun blev ved: »Men så er det herligt at
komme herud, kan De tro. Her er det så stort
og kroget og stille. Er der ikke noget, som hedder
længsel mod det fjærne? Den føier man her. Og
når vinden suser i alle de mange blade, det er
dog altid en erstatning for musiken, om det da
ikke er mere. Kan De huske, der er én, jo, det
er Øhlenschläger, som har det om den gamle skov,
der blæser gennem hornet. Det er så rigtigt,
sådan fjærne, lokkende valdhornstoner, det er skovens
musik. Og så får man flyvegriller og
zigøjner-lyster.«
Han holdt ikke af det sidste ord. Det var i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
