Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 10
»Tak«, sagde han, »får jeg så lov at følge
Dem tilbage? Nu kender jeg vejen.«
Det kom plumpende ud af ham. Han havde
ikke tænkt på det før, det vil sige, han havde ikke
tænkt på at spørge hende, det havde bare ligget
som en halvbevidst fantasi inde i ham. Han forstod
ikke rigtig, hvorfor han bød sig til; han vidste
biot, at havde hun været den backfisch, han troede,
så vilde han ikke have gjort det; men det gik
ikke an at lade en voxen kvinde gå ene gennem
skoven. Var det, fordi barndommen havde værn
og helligdom i sig selv?
»Nej tak«, svarede hun, »jeg er så vant til at
gå her om aftenen.«
De stod lidt og så’ hinanden ind i øjnene.
Månen var ved at komme op, og det lysnede
dæmpet henover jorden. Det var nogle underlig
store mørke øjne, hun havde. Han sænkede
uvilkårlig sine og så’ hendes bryst løfte sig lige foran
ham; han kunde biot have strakt sin hånd ud, så
vilde den have hvilet over det grønne bølgende
silkeklæde. Mens denne tanke løb gennem ham,
var han bleven aldeles klar over, at det på ingen
måde gik an, at hun gik ene hjem.
»Det går på ingen mulig måde an, at De går
ene,« sagde han, »det vil jeg aldrig kunne forsvare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
