Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
gilde end ved en begravelse. Disse tykke, blålige
kindpuder havde sikkert ofte blusset af vin, og det
grove, blonde skæg, der næsten dækkede munden,
var midt på gulnet af tobak. Men hans trofaste
hundeøjne duggedes af en rørende inderlighed, der
gav det plumpe ansigt adel og skønhed.
»Dog din lod skal ikke tynge vore hjærter,«
fortsatte præsten. »Du kom til os som en tidlig j
svale, der atter hastig søger mod sydens varme
lande. Hvad har du tabt ved at dø? Hvad kunde
du vinde ved at leve? Et flygtigt glimt af sol og
mange dages tunge uvejr. Vort liv er som årets
tider i vort land. Sorgens knugende nætter,
bekymringernes nagende gråvejr og angerens bitre
frost — der skal et sejgt og smidigt træ til at
trodse den. Og de, der kan, bær mærker deraf.
Hvor mange slipper gennem livet med hel hud?
Vi tror, vi går på en fast fjæl. Men det er
mosebund eller skrogis, vi finder under fødderne. Vi i
mener, vi er sikre på os selv — hvem er sikker j
fra morgen til aften? Det kan være, djævelen
stundum går rundt som en brølende løve, men
han lister heller frem med blide lader. Vi har en
farlig fjende i os selv. Den, der vil frelses, må
våge og bede. Sover han et sekund, kan han
vågne i afgrunden. Og selv om han ikke slår sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
