Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 3
vilde han, som han kunde bande, over sundet, og
han var mand for at betale både mig og kromanden
derovre, om de så drak begge knejperne læns,
sagde han, og der var ingen andre, som skulde få
lov til at give en rød øre ud iaften end han.
Nu er jeg l’kke af den slags, der holder på
folk, når de ikke vil være længer i mit hus; så jeg
sagde bare: Deherrer kan selvfølgelig gøre, hvad
De lyster; men jeg synes heller, De bør gå hjem
end tage over vandet iaften.« Og fuldmægtigen,
der virkelig var et meget net menneske, sagde så
også, at han mente, det var bedre, de blev, hvor
de var. »Og hvordan skal vi komme derover?«
sagde han. »Hvordan?« sagde konsulens søn, »med
Flabians jolle!« — han kaldte ham nemlig hele tiden
Flabian. Men Fabian var dog fornuftig nok til at
sætte sig imod det. Han havde bare en gammel
rådden jolle, sagde han, og den var slet ikke for
dem at sidde i, og det var temmelig uroligt vejr,
og han var ikke vis på, den kunde bære så mange
mennesker, og der gik temmelig strid sø i strømmen,
så de kunde gærne blive dårlige.
Men konsulens søn vilde ikke høre fornuft.
»Hold mund, Flabian,« sagde han, »du skal nok
få din betaling for turen.« Så gjorde Fabian heller
ikke mere vrøvl; og hvad skal man sige? han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
