Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
om hun fik guld. Så kunde hun gærne se sit
billede fra før inde i det sorte spejl. Nej, det
vilde hun ikke. Hun behøvede heller ikke at få
yderligere at vide, hvordan hun kom til at se ud
som gammel kone. Hun havde fattet det varsel,
hun fik før. Eller var det måske den virkelige
sandhed, som hun biot havde været blind for?
Var det også hendes første efterårsdag idag? Ja,
hun mærkede, at hun begyndte at ældes. Hun
syntes, hun skrumpede ind og blev lille i sengen.
Nu vilde det komme og tage hendes ungdom, gøre
hende vreden og vissen og røve hendes hår, som
vinden tog træernes løv. Så skulde hun rokke
rundt som en lille rynket, gammel kone, der ikke
kunde støtte på benene, mange mange år, før hun
endelig fik lov til at dø. Nej, det måtte ikke være
sådan; det var noget tåbeligt snak; hun var ung
og rund og blød; hun vilde endnu drikke dybt af
livets vin. Hun vilde endnu plukke favnen fuld af
glæde. Det var biot det mugne hus, der gjorde
hende syg. Bare de kunde komme hjem, hjem,
strax, hun vilde gærne rejse hele natten i rusk og
regn for at komme herfra. At Ernst ikke også
kunde komme; han skulde nok snakke hende fra
alle disse tåbeligheder. Det kom sig biot af, at
hun lå ene her. Alle de lyd var også nok til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
