Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 i i
Det var så fristende at skyde det fra sig.
Jeg sled og sled her i mit hul: vent, til lejligheden
kommer. Men viste der sig én, undskyldte jeg mig:
det er ikke den rette. Latterligt: jeg stillede
stadig større krav til den lejlighed; der måtte
komme et stort øjeblik, som bar frem; så skulde
jeg bruge mine sko, mine støvler i hvert fald, —
mine ben! Et langt spring! Denne lejlighed blev
tilsidst for mig ligesom det, de sætter deres håb
til, et andet liv, paradiset. Der skød jeg mine
bekymringer hen; der vilde jeg få trøst for dem alle.
Jeg var så træt.
Jeg kunde kun holde mine våben blanke. Det
kneb også for mig i denne afkrog. Derovre havde
jeg fået meget ind med luften, som jeg besværlig
måtte famle mig til her. Men sådant arbejde kan
en træt mand gøre; jeg blev kun noget mere træt,
når jeg sad langt ud på natten, til mine øjne sved
og det trykkede inde i ørene.
Længe tog jeg mig det lidet nær; jeg var
kry: du har stunder nok, om et år, måske imorgen.
Livet ligger så uendeligt foran; folk bliver firs og
er kraftige; du nåer det sagtens/ Og så er det
mulig kun en halv snes år, vi har tilbage!
På en gang bliver det stille, som når strømmen
er ved at skifte. Det er ligesom en tilfredshed,
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
