Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
Jeg flygtede bort for at hvile mig og se nyt
og gammelt. Den store by skræmmede mig; jeg
druknede i den rullende larm, fremmed, snappede
efter vejret. Op og ned ad gaderne mod de mange
kolde ansigter; mine fodtrin slæbte efter mig. Sad
i det trange værelse med hænderne på mine knæ,
dage kom og dage gik, angsten vældede ud over
mig som mørke. Søgte ud på landet; stilheden
skræmmede mig mest, om natten fødtes forfærdelige
drømme, arbejde, der slog ind over mig som sø
over sten ved kysten, uendelig, jeg skulde og jeg
kunde ikke; jeg skælvede og var våd af sved, når
spurvene vågnede i den tidlige morgen. Jeg vilde
skrive, men ordene døde, inden de nåede pennen.
Inde i hjærnen lå en smærtende klump; mine
lemmer tyngede mig, tankerne løb rundt som skurrende
møllesten. I den gamle slidte bane.
Det var grufulde timer. Lyset var slukt.
Saltet havde mistet sin kraft. Jeg vendte hjem
som en knækket mand. Jeg kunde kun leve mit
elendige liv her, duede ikke til at flyttes.
Jeg kalder det for bedrag. Hvad havde jeg ud
af mit liv, mit uhyre slid, mine vågne nætter, mine
ofrede glæder? Jeg, som ikke var kommet videre
i alle de år end han, den barberede før — hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
