Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 i 6
satte du din fod ned i luften udenfor træet,
bolværket, og faldt af dig selv. Ingensomhelst
anstrængelse. Men du sidder sløv og fejg og venter det
værste.
Jeg siger: jeg er ikke sløv. Men de oprørske
år belejrer mig. Legemet er tabt, fjenden sidder i
mine lemmer, sjælen drives tilbage; dens yderværker
er tagne og styrtede, sanser og syn, og jeg husker
bag en brudt mur. Men inderst inde sidder den
selv, sulten og rasende, fortvivlet og trodsig, for
der er ingen redning. Hvad sagde han med det
brækkede ben? Vi er en sjæl, som slæber på et
lig, sagde han. Heller en skildpadde, som vil voxe,
men ikke kan for det stive horn. Jeg er det
levende, som sulter, jeg er ikke —«
»Nu skulde doktoren helst se at komme
hjemefter, inden det mørknes.« Tjeneren stod bag ham,
oprømt smilende.
Den gamle mand løftede sine tunge øjne og
hviskede besværlig:
»Jeg — er — ikke — jeg.«
Tjeneren bøjede sig med hånden for sin mund:
»Nu rabler det aldeles for den gamle,« fniste han.
»Hvis doktoren så tillader,« vedblev han højt og
tog sin herre under armen.
Den gamle mand lod sig føjelig bringe på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
