Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
langt fra sig og hørte den plaske ned i vandet; vendte
sig strax og gik sendrægtig hen til kabysen, ståk
hånden ind og greb sin brændeøxe. Men længere
kunde han ikke styre sig, han stormede i fuld fart
forefter, sprang op i fokkevantet og pilede som et
egern op på mærset.
Lyden af hans rungende træsko var bleven hørt.
.Endnu inden han nåede mærset, kom der fra
ka-hytskappen et halvhøjt: »Hallo, Petersen!« Fætteren
måtte have set ham i vantet mod den røde himmel
og anet uråd; for just som kokken svang sig op,
hørte han ham fare agterud på sine lange ben, og
lidt efter lød der et mægtigt brøl derhenne.
Det faldt kokken ind, da han var kommet til
sæde, at egenlig var det dumt, han ikke havde
ladet sig glide ned i båden og var roet efter hjælp.
Skøndt, hvordan skulde han have gjort sig forståelig,
hvis han ingen landsmænd havde truffet? Nu var
det i hvert fald for sent at ærgre sig; desuden
var det bedre, han blev og kunde gøre anskrig,
når hans egne folk kom. De to dernede var sikre
nok. Om han selv var det? Der kriblede noget
i ham, men det var lige så meget spænding som
frygt; og han vogtede nysgærrig gysende på, hvad
de vilde gøre.
Den sortskæggede var kommen bulrende op;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
