- Project Runeberg -  Koglerier /
235

(1895) Author: Niels Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

235

i hovedet på dem; når der vankede den konfekt,
skøttede de næppe om at færge folk fra skibet.

Fætteren sendte en ladning eder og skældsord
efter jollen; men den anden truede pludselig med
knytnæve mod mærset og begyndte at kravle op i
vantet. Der gik et sæt gennem kokken og blodet
jog ham til ansigtet; han greb fat i et tov,
knugede brændeøxen i sin hårde drengehånd og skreg
ned: »Kommer han herop, hugger jeg til ham med
min øxe!«

Fætteren dansede rundt og råbte; den sorte
bandit knurrede og rev i vantet, men luskede ned
igen, og kokken satte sig og trak vejret meget
dybt. Han måtte lægge øxen, sådan rystede hans
fingre.

De to fanger sprang nu op i storbåden, der
stod over storlugen mellem masterne, og gav sig
til at tømme den. De sled ærlig for den føde, de
havde fået. Tov og tønder, korkfinter og baljer og
træstumper fløj hen over dækket. Og vips! var
de ude igen og satte ryggen mod båden. Det
skulde hjælpe fedt; den rørte sig ikke af pletten.
De grundede lidt over sagen, så för fætteren hen
og rumsterede i huset, mens hans kammerat løb
ned i kahytten. Derfra kom han hurtig tilbage;
han stillede sig op ved kabysen og løftede noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:03:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/koglerier/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free