Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
næsten ikke kunde åbne sit søvnige øje. Han gik
langs havnen og lyttede fornøjet til larmen:
skibenes dampspil snurrede og stampede, fløjte-hvin og
mændenes råb skar ud gennem den rullende tummel;
store, sorte arbejdere løb ind fra skibene højt oppe
over gaden og styrtede kul ned i vognene, så det
bragede. De herlige, hårde kul, der skabte
stuernes lune hygge og fik hjulene til at suse i
fabrikkerne, så tøj og metal og træ og mad blev
lavet til i masse med en hastighed, ingen drømte
om i gamle dage. Hvad så, om der drev lidt
kulstøv hen ad stenbroen og røgen væltede ud fra
de høje skorstene? Den tog sig godt nok ud, den
tykke røg. Som lange faner, der strimede bredt
frem over husene; der var noget stolt ved dem,
de stod så kraftig sorte mod det fine grå. Var
han kunstner, vilde han male sådannoget. Og al
denne støj, de hvæsende jærndampere med det røde
bål ved skorstenen, vognene, der rumlede tungt
over gaden, det prustende godstog, det var arbejdets
stærke røst, larm af liv; bagved mærkedes alle de
virksomme og brydende hjærner, som sled og stred
og satte gang i disse tunge kræfter, bevægede alt
dette stof, forvandlede det til guld og papir af
gulds værdi og atter skabte pengene om til de
mange hyggede hjem, hvor nu lamperne tændtes og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
