Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
vilde der krybe et kuldepust over én. Der kan
man se: man skal aldrig lade fantasien tage
forskud på en nydelse. Så kommer det drilagtige
tilfælde gærne og vender tingene vrangt. Nå, men
det var der da råd for. Han skulde snart — men
hvor var hans kone? Av for pokker! der løb han
mod en væltet stol og skrabede sit skinneben. Det
var en underlig uorden; det lignede aldeles ikke
Astrid. Han rejste stolen op og ærgrede sig; det
vilde han nok have sig frabedt. Han rev døren
op til spisestuen; bordet var ikke dækket, på
dugen stod bare en søvnig køkkenlampe. Hvad
skulde nu det smage af? Astrid! kaldte han.
Der lød slæbende trin ude i gangen.
»Det er jo ikke Astrid,« knurrede han, »det
er Mine, det gamle sjokkehoved.«
»Hvad er alt dette her?« spurgte han, da den
gamle pige kom ind, »hvad er det for en stinkende
lampe der? Hvorfor er fruen ikke herinde?«
»Den? det er jo da køkkenlampen, som herren
vei nok selv kender. Jeg må såmænd have glemt
den herinde før, da Anne, den rendetaske, lod
mælken koge over, og jeg skulde skynde mig ud.
For så var der jo nemlig tændt gas, og så savnede
jeg den jo ikke så. Og som herren jo også nok
ved, at når man først er bleven så gammel —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
